fredag den 13. december 2019



I går var det d. 12. december, dagen hvor Guadalupe åbenbarede sig for Juan Diego.  

Nicolas, Juan og jeg gik turen derud, sammen med mange tusindvis af andre. På vej dertil var stande sat op med vand og mad og en masse gratis til pilgrimmene, som bar malerier af Guadalupe på ryggen, børn som bar statuetter af Guadalupe, familier på udflugt, grædende børn med en isvaffel i hånden, ensomme pilgrimme med beskidte rygsække og orange kasketter, soldøsige hunde i skygge under træer. 
Det var en meget smuk dag, som fra morgenen af var meget let at aflyse, men som ikke desto mindre endte i en aften, som var meget svær at forlade; vi tog til Nico's atelier, så hans malerier, vi delte en pizza, vi tog til et mezcaleria.

Jeg tog til en fantastisk fest, men tog ingen noter.

I dag er det fredag d. 13. Jeg har tømmermænd, solen skinner, vi har haft vand at vaske sig i, og jeg kan ikke holde op med at lytte til Suki Waterhouse.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar