Mod nord er der søjlebasaltsformationer, fem- og sekskantede søjler af sten, et helt landskab i forskellige trin, som går ud i vandet, bølgerne og brændingen.
Giant's Causeway.
Og nogle bjerge hedder Mourne Mountains, hvorfra en mur, som hedder Mourne Wall leder vand fra kilder ned til et bassin i Silent Valley.
Og tæt på grænsen er der drypstenshuler, som hedder Marble Arch Caves.
Navnene er smukke. Jeg oversætter dem for mig selv:
Marmor-bue-hulerne.
Stille-dalen.
Og Mourne, hvis det var uden e’et, hvis bare det var Mourn, Sørgemuren, Sørgebjergene. Men sådan er det ikke. Jeg ved ikke hvad e’et skal gøre godt for.
Og Kæmpens dæmning. Resterne efter den.
Jeg lægger min tommelfinger ned på kortets målestokslineal. Min tommelfingernegl er 50 km bred på kortet.
Jeg tæller dagene indvendigt. Jeg måler afstande i negle. Og vurderer hvad som er en dagstur, og hvad jeg vil bruge mine dage på.
Jeg ser på vejrudsigten på min telefon, og der er meldt sol, sol, sol, for alle dagene: sol.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar