taget

det er her jeg bor nu og her jeg håber på at jeg kan finde ud af at skrive skrive skrive i de næste par måneder. det er et meget fint tag, og jeg var bange for, at jeg skulle være alene på taget, at der ikke skulle være andre her, men Roji bor her og Juan bor her og Galel bor her og Lee og Celestial bor her og også nogle flere, men de holder sig lidt for sig selv, lidt sky.

Det er meget dejligt at være her, men det er også svært: jeg skal hele tiden vurdere med mig selv: hvor modig er jeg i dag. hvor skal jeg gå hen, skal jeg henvende mig, jeg taler ikke sproget, hvor duknakket, undskyldende, smilende skal jeg være.

det er aldrig til at vide på forhånd, hvordan jeg tør møde verden. Oppe på taget slipper jeg for alle de spørgsmål og forhandlinger.


i dag og i går og i forgårs har jeg næsten ikke bevæget mig ned fra taget. jeg sover slet ikke når jeg skal, fordi: tidszoner og jetlag. jeg ligger vågen indtil klokken seks, hvor jeg står op for at se solen stå op klokken halvsyv. den går ned allerede klokken seks. meget pludseligt og mørkt, men derimellem skinner den på taget og funkler i glasskårene som er støbt ned i nabotagenes halvmure, og den har allerede fundet fregnerne frem på mine arme.

vi har ikke noget vand. fordi: mexico, men små fugle springer rundt mellem tagene, og flyver rundt mellem nogle gamle bundløse fuglebure, som hænger her, og en sort labrador som hedder Xochi kommer ind på mit værelse om morgenen. Det er Kits hund, og jeg tror den kan genkende mig fra januar og februar, hvor den sprang op på mig, hver gang vi mødtes.

i aften skal jeg til en oplæsning, Lee og Celestial spurgte om jeg ville komme med, og det synes jeg var meget sødt gjort af dem, så det vil jeg gøre, jeg vil forlade taget lidt, jeg vil forsøge at være lidt modig og naiv og tage til en oplæsning, som jeg nok ikke kommer til at forstå, men jeg tænker at jeg kan fornemme noget alligevel, og det kan være meget fint at være til oplæsninger bare for stemnings skyld og opmærksomhedens skyld, og hvem ved, måske møder jeg nogen, som jeg kender, som jeg kan finde ud af at snakke med.



på mandag har jeg lovet mig selv at melde mig til et sprogkursus, som forhåbentligvis vil hjælpe mig, gøre mig modigere, så det bliver lettere og mindre ensomt og i morgen begynder jeg at skrive.