Kit flytter. Noget er pludseligt gået meget skævt, meget hurtigt, mellem Kit og Udlejeren. Kit leder ikke længe efter en ny lejlighed. Rochis mor har et hus i byen, som normalt huser kunstnere fra Argentina, som bor der i korte perioder. Kit kan flytte ind med det samme, det står alligevel tomt. Han rydder ud og pakker ned. Han spørger, hvad vi vil have. Giver jakker og skjorter, flasker med whiskey, tequila, mezcal. Barberskum. Vi drikker tequilaen under et skakparti. Nicolas vinder oftere. Lay vinder også enkelte gange.
*
Vi kommer til at savne Kit. Og Xochi. Vi aer hende meget og leger med hende på skift. På særlige dage binder Kit en rød charmeklud om halsen på hende. Vi tager imod alle gaverne Kit kommer med, alt det unødvendige som han har samlet i de tre år, han har boet i hjørnelejligheden. Celestial prøver en stor sandfarvet frakke med en stor spids hætte. Hun ligner noget fra Star Wars. Hun vil sy den om og tror, at den kan blive god.
*
Kit synes det er skørt at skulle flytte midt i alt det her. I den nye lejlighed er der ikke noget tag til Xochi. Hun kommer til at være mere alene nu, og mere indendørs. Hun var vild, da Kit tog hende med hertil. Hun har boet her i to år. Hun har gået frit på taget, frem og tilbage mellem vores værelser, kigget ind og hvis vi ikke er på værelserne, har hun lagt sig i vores senge. Nu skal hun bo i Santa Maria, i en lejlighed, hvor gulvene hælder helt vildt, efter at bygningen satte sig skævt efter jordskælvet i 2017.
*
Kit hyrer seks mænd til at bære tingene ned i en flyttebil. Udlejeren viser sig ikke oppe på taget hele dagen. Han ser mig ved et tilfælde fra sin balkon, da jeg henter mit vasketøj, og kaster en kuvert ned til mig, som jeg skal give Kit. Det er det, som han har betalt for meget i husleje. Jeg afleverer kuverten og spørger om ikke nok Kit og hans kæreste og Xochi kan stille sig ud på balkonen, så jeg kan tage et billede. Det er et rigtigt øjeblik, flyttebilen står parkeret ved gadehjørnet, en mand står i ladet og pakker, de andre kommer svedende med alle Kits sager en efter en og stiller det i ladet. Jeg stiller mig på modsatte gadehjørne. Jeg glæder mig til at fremkalde mine fotografier. Jeg tror de er blevet gode.
*
Vi går ind i lejligheden og ser hvad han har efterladt. Der står en god seng med en god madras, en sofa uden ben, flere reoler, små borde og skranke. Rochi vil gerne bytte sin madras med den som Kit har efterladt. Det vil jeg også. Vi tester, hvem der har den værste, men det er svært at afgøre. Hendes er som en hængekøje. Min er som en trampolin. Nicolas tager sofaen. En skænk skal ind til Celestial og Lay. To kvinder kommer op på taget. Udlejeren har hyret dem til at gøre hovedrent i lejligheden. Senere kommer han selv op igen. Frank siger, at der er en anden madras i en af de andre aflåste lejligheder. Jeg kan bare tage den. Og bære min gamle ud på gadehjørnet, når det er blevet mørkt.
*
Vi bærer møbler rundt mellem værelserne. En hel dag går med at flytte møbler, at erstatte og opgradere, diskutere om vi skal vippe reolen ned, om sofaens ben skal være til venstre eller til højre for at komme igennem døren. Vi bærer skrald ned på gadehjørnet. Jeg finder et gammelt og stort indrammet fotografi af Notre Dame, som jeg hænger op på mit værelse. Det er blevet så blegt i solen, at det nu ligner et maleri. Jeg er sikker på at det er mere interessant nu, end da det var funklende nyt. Vi kigger ind i hinandens værelser, og siger, hvor er det blevet godt. Que lindo, que hermosa. Det føles som om vi er en familie.
*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar