Forsinkelser V

Jeg er god til ikke at bekymre mig, dårlig til at se mere end et par dage frem. Jeg får vel se om det er en velsignelse eller en forbandelse.

*

Det blæser og er overskyet og pludselig står det ned. Det står ned, først et ordentligt skyl, så hagl, så hører vi tordenen, få og store hagl rammer taget, hopper op, men er forsvundet igen før de lander. Nu lyner det også. Regnen finder fordybninger og ujævnheder på taget, samler sig i små vandpytter, som løber sammen til større vandpytter. Det stiger op mod trappedøren og begynder at løbe ned af trapperne. Det er dramatisk og flot. Det plasker ned i gården. En kvinde står foran sin dør og fejer vandet bort.

*

Jeg står i køkkenet og vasker op og kigger på regnen. Jeg ser to af jacarandatræerne. De violette blomster bærer den kraftigste farve. Alt det andet, alle tagene, vandtankene, masterne, billboards’ene, parabolerne, mørkner i takt med himlen. Det er mørkeblåt. Sort og gråt og blåt. Det lyner, men lynet opsluges med det samme. Men så er der Jacarandatræerne. De lyser, de stråler, de blomstrer. Alt andet blegner til sammenligning.

*

Emilio taler om AMLO. Han er en reformist. Han er i færd med at forandre alt på en gang. Det er sårbart. Alt kan slå fejl. Han kan blive den bedste præsident eller den værste. Emilios mor døde for nogen år tilbage. Han brugte hele arven på at lave en film, som hedder Tenemos la Carne. Vi er kødet. Han er vist i gang med sin næste. Han tror på AMLO, tror at han har en forbindelse eller særlige kræfter, og at det han gør nu, eller det han ikke gør, er led i en kæmpe plan.

*

Jeg ser den første mexicanske pressekonference. Et ord som jeg får med mig er distancia, distancia. Karantæne, tror jeg ikke, bliver nævnt.

*

En ven skriver en lang fin mail med billeder. Han og kæresten er taget til København med Øresundstoget og skulle stå af toget ti og ti. Militæret håndhævede nogle regler. Der er billeder af en Semla og en rugbrødsmad med kalles kaviar. Der er også et billede af to fælles venner, som han har mødt på sin tur i Malmø. Han skriver at de fulgte reglerne og lod være med at kramme som normalt.

*

En anden skriver at hun brugte supermånen til at lede efter rav og fandt to flotte stykker. Hun var ude hele natten og gik i vandkanten og ledte.

*

En tredje skriver at han er hjemme hos sine forældre og at hans mor og lillebror er irriterende, de skændes om noget, imens mailen bliver skrevet.

*

Jeg er på vej ud for at købe øl og cigaretter. Emilio siger han kommer med. Rochi siger at jeg skal passe på at jeg ikke bliver forkølet, jeg skal tage en jakke på. Emi og jeg får også nogle halstørklæder med som vi har for munden og næsen. Vi ændrer planer og tager hans bil. Vi vil hellere have vin. Vi kører langs viaducto og det står ned. Det er byens rette element, siger Emi, du ved at byen plejede at være en sø. Det ved jeg, og jeg giver ham ret. Regnen står ned og byen har aldrig været flottere.

*

Vi åbner en flaske vin til et spil skak. Vi åbner den næste og finder en flaske mezcal. Vi sidder på Lays og Celles værelse. Vi taler om at tage til stranden. Nico siger, at byen bliver gal om en uge. Vi kan tage væk. Emi har bil. Vi åbner tredje flaske, hører Elton John, Lenny Kravitz og Roxette. Vi opildner hinanden, drømmer om stranden, et hus, at være der og bade i en måned eller to. Vi bor på stranden allerede, bare uden havet. Taget er vores lille ø. Celestial og Lay vil ikke med. Celestial har noget arbejde den næste uge. Lay bekymrer sig om at være langt borte fra byen. Jeg må se på pengene, jeg har titusind pesos, og kan ikke li’ at tage beslutninger fuld. Det er dumt at betale dobbelt husleje også. Emilio vil afsted, Nico vil afsted, Rochi børster tænder men vil også afsted. Det skal være nu, i nat, lige nu, siger Emi. Men du er fuld, siger jeg, det er for dumt. Vi skal ikke tænke så meget, det er kunsten, livet, lad os gøre det, siger Emi. Vi bliver sure på hinanden. Han siger at jeg ødelægger drømmen. Kalder mig for en pussy. Jeg kalder ham for et røvhul. Han siger, at han virkelig hader mig. Det er derfor ingenting godt kommer fra skandinavien, vi er alle pussies. Jeg siger, at jeg ikke kender ham godt nok til at hade ham virkeligt, men jeg er ved at komme efter det. 

*

Lay står udenfor min dør, da han ringer til mig. Jeg taler med ham i telefonen og hører ham uden for døren. Vi har glemt at sætte en af madrasserne ud på hjørnet. Den har stået glemt ved trappen i nogle dage nu. Vi bærer den ud på gadehjørnet midt om natten og lægger den oven på nogle affaldssække. Lay løber hurtigt ind i bygningen igen. Han griner. Han vil ikke blive taget af politiet og få en bøde i den her tilstand. 

*